Kosciuszko National Park

06.01.2012 - 15.01.2012

Endelig ude af byen med alle dens osende biler, travle mennesker og klamme kakelakker. Vi ræser derud af, hurtigt gennem Canberra og videre op i bjergene i Kosciuszko nationalparken. Det er her, man finder Australiens højeste bjerg - Mount Kosciuszko.

Da vi ankommer er vejret fint, og vi nyder at bade i floden. Men så skifter det, og der går et par dage før vejret tillader os at begive os ud på en vandretur til toppen af Mount Kosciuszko. Og det er stadig hundekoldt, da vi beslutter os for, at nu skal det være - men heldigvis regner det ikke.

Turen til toppen af er god, men intet slår den anden halvdel af loopet. Det myldre med de smukkeste vilde blomster. Og det slår os, hvor få blomster man ser i Australien. Vi har set enkelte blomstrende træer, men der er meget sjældent blomster i grøftekanten eller i haverne. Nu står vi her oppe over trægrænsen og taber pusten ved synet af disse små og sarte, men samtidigt utroligt hårdføre vilde blomster.

De næste dage regner det igen. En dag er særligt slem, hvor det kortvarigt slår over i sne. Vi trækker i de tykke trøjer og begraver næsen i bøger, mens det rusker i teltet. Så meget, at vi frygter, det blæser væk om ørerne på os. Én god ting kommer der dog ud af al den regn - vi får samlet en masse regnvand. Så da solen i et par minutter trænger gennem skyerne, smider vi tøjet og tager et meget tiltrængt brudebad med vores bush-bruser. Heldigvis er vi de eneste på campingområdet.

Da teltet er tørt nok til at pakke sammen, drager vi videre til en anden del af parken. Vi finder vores hidtil bedste camp spot med en kanon udsigt.

Her er der også en rigtig flot vandretur. Vi er kommet længere ned, så der er ikke så mange vilde blomster, men derimod er der nogle grotter, som man bare kan traske ind i på egen hånd. Utroligt at gå rundt i en drypstenshule to mennesker og en lygte langt ude i ingenting!

Da vi om aftenen sidder og spiser beslutter to kænguruer sig for at spise deres aftensmad ca 5 meter fra os. Først bliver jeg noget forskrækket. Det er usædvanligt, at dyr kommer så tæt på, medmindre de vil havde din mad. Men de gumler bare i deres græs helt fredeligt. - Vi har desværre ingen fotos, vi sad bare helt stille.

Vi holder et pitstop i den lille by Tumut. Efter over en uge i nationalparken er vi efterhånden helt i bund med mad og vand og rent tøj, så det er på høje tid at lægge vejen forbi en rigtig campingplads. I nationalparken var der muldtoiletter, men ingen andre faciliteter. Renskurede, nybarberede og på vej mod nye eventyr tilbringer vi en sidste dag i Kosciuszko National Park. Mens vi kører, trækker vejret sammen om os.